Lån et lokale

Vil du låne et lokale?

Er du med i en frivillig forening eller klub, og ønsker I at låne et lokale i Huset Trøjborg så følg denne vejledning:

  • Send en forespørgsel om booking af lokale til husettrojborg@gmail.com med oplysninger om dato, tidspunkt fra-til, hvad I skal bruge lokalet til samt antal personer. Der må forventes en svartid på op til 7 arbejdsdage på alle typer bookinger. Der sendes en bekræftelse pr. mail på forespørgslen, når denne er godkendt. Alternativt kan I anvende formularen på denne side, til at sende forespørgslen.
  • Ønsker I mødeforplejning er det muligt indenfor Caféens almindelige åbningstid, alle hverdage fra kl. 8.00 – 13.00. For at bestille forplejning skal du kontakte Susanne på tlf. 41 85 84 52
  • Nøglebrik er nødvendig, hvis dit arrangement ligger uden for normal åbningstid mandag – torsdag 8.00 -15.00 og fredag 8.00 -14.00. Du skal bestille en nøglekort min. 14 dage før dit arrangement. Bestilling af nøglekort skal ske til husettrojborg@gmail.com. Desuden skal du også bestille tid til intro til brug af huset minimum 14 dage før på samme mail. Der er et depositum på kr. 200,- pr. nøglekort.
  • Er det første gang du skal benytte Huset Trøjborg eller har du brug for at få genopfrisket retningslinjerne for brugen af huset, så se nærmere her.
  • Husk at aflevere lokalet opryddet og pænt.

 

Alle brugere i huset har pligt til at sørge for, at lokaler og inventaret efterlades i samme stand, som ved begyndelsen af den daglige aktivitet. Møbler skal stilles på plads og der skal ryddes op i det lokale, der har været i brug. Denne pligt påhviler ikke kun ledelsen af medlemsforeningen, men også foreningens brugere. Har aktiviteten medført snavs på bordene, skal de rengøres. Huset Trøjborg råder over værdifuldt udstyr som fjernsyn, computere, kopimaskiner m.v. som er til rådighed, hvis du ved, hvordan udstyret betjenes. Er du i tvivl, skal du inden brug hente vejledning hos dem, der kender udstyret.

Hvis du eller din medlemsforening anvender service fra Caféen eller køkkenet i huset, skal I inden I forlader huset sørge for, at der vaskes op efter brugen og stilles på plads det sted, servicet blev hentet. Er I sidste brugere i huset, og det vil typisk forekomme, hvis I bruger huset om aftenen og i weekenden, har I pligt til at sikre, at:

  • Alle vinduer er lukkede.
  • Lyset er slukket inden du forlader stedet.
  • Har du lavet kaffe/te og/eller mad, skal du selv vaske op i frivilligkøkkenet.
  • Benyttes opvaskemaskinen skal du sætte service på plads efter opvask. Det hurtigste program tager 30 minutter.’
  • Desuden skal der gøres rent i køkkenet efter brug. Du finder rengøringsartikler i køkkenskab.
  • Kaffemaskinen tømmes for kaffe og skylles. Termokander rengøres, og service sættes på plads i skabene.
  • Affald lægges i containeren bag plejehjemmet.
  • Brugte karklude og viskestykker lægges på kanten af vasketøjskurven.
  • Lokalet efterlades pænt og opryddet, så det er klar til brug for den næste forening, der skal bruge det. Der er rengøringsartikler i rengøringsvogn, som står i garderoben på 1. sal.

Der kan sendes forespørgsler ind om lokaleønsker for 2018 på vores bookingmail, husettrojborg@gmail.com eller via formularen her på siden.